Menu

Et spændene lokalopgør i Damesenior serie 1 mod TPI

image Otterup - TPI (Damer) - Billede fra VEO
Jesper Nielsen
24. april 2022 kl. 17:50

Et spændene lokalopgør i Damesenior serie 1 mod TPI, tirsdag d. 19/4-22

Vi var top motiveret til denne kamp, og spændte på om vi kunne fortsætte det gode spil fra kampen mod B1913.

Vi havde en plan om at overfalde Tpi de første 5 min, med et højt pres. Det var tæt på at resultere i mål 2 gange, men Tpi’s keeper var klar fra start.

Men vi blev ved med at presse på, og det gav pote i det 23.min, hvor Freya Rødekilde opsnapper en aflevering i Tpi’s bagkæde, afdriblede 2 markspillere og keeper, hvorefter hun lagde den køligt ind med venstre skøjten. Vi fortsatte med det gode spil, men der sker en kommunikations fejl i det 45.min, hvor vores midtbane bliver lokket ud til venstre, hvorefter Tpi lægger en bold ind i midten, ca. 15 meter udenfor feltet, hvor deres spiller udnytter at Katrine står langt ude i feltet.

Efter halvleg bliver vi ved med at spille bolden fornuftigt rundt, i det 74.min kommer Freya fri på højre kanten og lægger den fladt på tværs, hvor Karoline Møller kommer i et godt løb ind i feltet og lægger den resolut ind med en hård præcis inderside.

Desværre i det 80. min, så får Tpi udlignet til 2-2, efter et klump spil på kanten af feltet.

Efter spillets fordeling ville 2-2 være et urimeligt resultat for os, men heldigvis ville Emilie Degn det anderledes, hun får en bold i venstre side på kanten af det store felt, laver en flot vending, sætter 2 modstandere, laver et fantastisk præcist indlæg med venstre benet fra baglinjen, hvor Freya Rødekilde kommer løbene ved bagerste stolpe og halvflugter bolden i kassen til slutresultatet 3-2😃⚽️

Fantastisk flot kamp af pigerne, hvor det lige skal nævnes at vi spiller med en dejlig ro på bolden, især i bagkæden, hvor Line Pilgaard skaber en kæmpe ro for holdkammeraterne, grundet hendes store overblik, ro og ikke mindst fart.

Kampen kan ses online her 

Luk