Otterup u11A - Dalum

Otterup u11A - Dalum
Lørdagen bød på smukt vejr, masser af sol og ingen vind. En flot kunststofbane i Otterup blev indtaget af Otterup og Dalum i en træningskamp.
Det blev en kamp, som forventeligt ville være præget af en masse possession, hvilket også er den måde som begge hold gerne vil spille på.
Vi startede første halvleg rigtig fint ud, og var klart overlegen på både fysik og fart. Spillede var også rigtig fint, men der er stadigvæk plads til forbedring. Vores presspil fungerede rigtig fint, hvilket resulterede i en masse boldtab fra Dalum, samt en masse erobringer fra os.
Mikkel Rexbye sparker os flot og fortjent på 1-0 efter et flot langskudsmål op under net-taget, og vi var klart spilstyrende.
2.halvleg kommer vi lidt langsomt ud til, og står for langt fra vores direkte mand, samt ikke tackler ordentligt igennem. Generelt spillede Dalum rigtig godt og havde også det meste af spillet de første 10-15 minutter af 2.halvleg, men herefter kom vi godt tilbage i kampen.
Vi skabte et hav af chancer, og havde vi bare scoret på halvdelen af vores chancer, så havde vi nok vundet 6 eller 7-2. Dalum får et heldigt og meget kluntet mål 3-4 minutter før tid, hvilket blev kampens resultat, 1-1.
Overordnet set, en meget fin træningskamp mellem to gode hold.