Menu

Succes i forårets andet opgør

image
31. marts 2022 kl. 13:08

Succes i forårets andet opgør

Efter en sejr på 4-1 i premieren i sidste weekend, stod i denne gang på endnu en hjemmekamp. Igen i solskin spillede vi en koncentreret kamp, der ligeledes gav maksimalt udbytte af kampen. Dermed er foråret skudt i gang på bedst mulig vis

Turbulent første halvleg sikrede sejren

Kampen var knap nok fløjtet i gang, da et chok gik gennem holdet. Det tog Flemløse/Haarby to minutter og en god bold i dybden, og så var de foran 1-0 efter et par minutters spil. Et mindre chok, der lige skulle absorberes.  Heldigvis forblev vi koncentrerede og kunne høste frugterne af dette, da Kent Jørgensen begyndte sin dribletur fra egen banehalvdel og få sekunder senere kunne sparke bolden i mål til 1-1. Fantastisk mål. Det stoppede ikke her. Vi kommer en mand i undertal, da Benjamin får tildelt et gult kort, men selv i undertal skulle vi bare bruge fem minutter på at komme i front. Et knivskarpt hjørnespark slået med umådelig præcision i 30 centimeters højde kysser Winds inderside, så bolden går gennem benene på både med- og modspiller. 2-1 til os efter 31 minutter. Og hold nu fast. Efter 38 minutter laver Tubæk en snurretop-dribling, og laver nærmest i driblingen et herligt, følt indlæg i panden på Kent til 3-1. Nogle få minutter senere opsnapper Lærche bolden, dribler en mand i høj fart og sparker gennem benene på keeperen. 4-1. Minuttet senere opfanger Benno en bold, som han smider videre til Kent, der fuldender sit hattrick i første halvleg - så var den kamp ligesom lukket. I anden halvleg får Flemløse et trøstemål, mens Benno lukkede med et fremragende hovedstød på hjørnespark til slutstillingen 6-2.
Et målrigt opgør med masser af tilskuere, da der også var Øens Hold Cup i klubben, der gjorde, at hele området omkring stadion summede af liv og glade dage i forårets nydelige vejr. Alt i alt lod det til, at de fleste folk nær branddam 44 og Bryggerivej var i særdeles godt humør denne lørdag - hvis man ser bort fra de unge drenge og piger, der led et nederlag i ny og næ selvfølgelig.

Øhop i det sydfynske

I kommende weekend står den på bus, færge og ærøboerne. Du har gættet det? Jeps, vi skal et smut til Ærø og Marstal. Og netop Marstal er et sted, som alle frygter at tage til, hvis man ser det i en sportslig sammenhæng, da der som bekendt er rigtig skønt og malerisk i området nær Marstal og på Ærø. Ikke desto mindre hænger Fynsserie og en tur til Ærø sammen, og det vil som altid blive en svær kamp, der ofte bærer præg af stor fysik krydret med hele lokalbefolkningen, der altid står klar, når de lokale helte spiller bold på stadion. Altid en oplevelse at tage turen til Ærø og Marstal, men om oplevelsen bliver en af de gode eller knap så gode, må søndagens timer afgøre.

God weekend!

Jonas Wind 

 

 

Luk